Anklagemyndigheden i Iran indleder en retssag mod Mehdi Karoubi, præst og præsidentkandidat ved det omstridte valg i juni.
Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Irna.
Den reformvenlige Karoubi bliver slæbt i retten på grund af sine beskyldninger om, at forkæmpere for demokrati blev udsat for voldtægt, mens de var fængslet.
En særlig efterforskningskomité har undersøgt omstændighederne og sendt sit materiale til anklageren, som er parat til at gå videre.
- Karoubi er præst, og hans udtalelser bør granskes af den særlige domstol for gejstlige, siger anklageren Abbas Jafari-Dolatabadi ifølge Irna.
Mehdi Karoubi blev nummer fire ved præsidentvalget, og han fremsatte sine beskyldninger under de efterfølgende demonstrationer, som var rettet mod påstået svindel ved valget.
En anden besejret præsidentkandidat, Mirhossein Mousavi, klagede også over, at der var snyd ved valget for at sikre, at den konservative iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, blev genvalgt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker