En iransk præst opfordrer mandag til, at oppositionslederen Mehdi Karroubi bliver pisket for sine omstridte beskyldninger om, at nogle demonstranter fra urolighederne efter præsidentvalget blev voldtaget og udsat for tortur i fængslet.
De iranske myndigheder har ifølge Karroubis familie også midlertidigt forbudt Karroubis reformvenlige avis, efter at den har skrevet om beskyldningerne.
Oppositionen har vakt myndighedernes vrede med beskyldningerne om, at kvinder og unge drenge, der blev tilbageholdt, blev voldtaget.
- I henhold til den religiøse lære, så skal en person, der beskylder en anden for seksuelle forbrydelser, have 80 piskeslag, hvis han ikke er i stand til at bevise sin anklager, siger præsten Ahmad Khatami i et interview med avisen Kayhan.
- Karroubi har rettet anklager mod styret, og hans beskyldninger er blevet afvist af to instanser, siger Khatami, som jævnligt leder fredagsbønne i Teheran.
Karroubi, som tidligere var formand for parlamentet, og som blev nummer fire ved det omstridte præsidentvalg, er i dag en af de ledende skikkelser i oppositionsbevægelsen. Han har sagt, at han vil til bunds i sagen om de påståede voldtægter.
Omkring 4000 demonstranter blev anholdt under urolighederne i Teheran og andre byer efter valget. 200 af de anholdte er fortsat fængslet. Omkring 140 har været stillet for en domstol.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned