- Aktionen havde til hensigt at vise nabolandene den iranske flådes styrke, siger admiral Habibollah Sayari til det iranske nyhedsbureau Irna.
Det er uklart, hvor mange flådefartøjer det drejer sig om.
Det er anden gang siden Den Islamiske Revolution, at iranske krigsskibe passerer Suezkanalen. I februar sidste år gjorde to flådefartøjer en lignende rejse.
I Jerusalem siger udenrigsministeriet, at Israel nøje vil følge de iranske fartøjers bevægelser for at sikre, at de ikke nærmer sig landets kyst.
Iran fejrede for få dage siden et fremskridt i landets atomprogram. Det nationale tv viste billeder fra et atomanlæg, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad var til stede i forbindelse med, at Iran fylder hjemmeproduceret atombrændstof på en forskningsreaktor i Teheran.
Hele sagen syntes at skulle understrege, at de stadig strammere, vestlige sanktioner mod atomprogrammet ikke formår at standse Irans teknologiske fremskridt. USA og Israel har ikke udelukket militære aktioner i striden.
Iran har truet med gengældelse for ethvert angreb og sanktioner mod olieeksporten. Det har blandt andet været på tale at blokere det strategiske vigtige Hormuz-stræde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker