To iranske krigsskibe har lagt til kaj i den syriske havneby Latakia, siger en iransk diplomat i Syriens hovedstad, Damaskus.
Det er første gang, at iranske flådefartøjer sejler ind i Middelhavet gennem Suez-kanalen siden 1979.
Israel har sat sin flåde i alarmberedskab og fordømt de iranske skibes ankomst til regionen som iransk magtspil. Israel har også stemplet sejladsen som "en provokation".
Også USA har udtrykt bekymring over de iranske skibes tilstedeværelse i Middelhavet og siger, at det nøje overvåger skibenes bevægelser.
De to skibe passerede gennem Suez-kanalen tirsdag.
Det ene iranske skib Alvand er normalt bevæbnet med torpedoer og raketter, mens det noget større iranske skib Kharg er bemandet med en besætning på 250 mand og har plads til tre helikoptere.
Skibenes ankomst til den østlige del af Middelhavet kommer på et tidspunkt, hvor den arabiske verden er rystet af demonstrationer, der radikalt har forandret det politiske landskab og gjort Israel endnu mere bekymret for sin sikkerhed, end det var i forvejen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker