Den franske førstedame, Carla Bruni, bliver kaldt "en prostitueret" og "umoralsk" i iranske medier, efter at hun har udtrykt støtte til en iransk kvinde, der er dømt til døden ved stening for utroskab.
Den radikale avis Kayhan, der lørdag kaldte Bruni for "prostitueret", skriver mandag, at hun er "umoralsk". Avisen har samtidig rettet hårde angreb mod Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og mod filmstjernen Isbelle Adjani, der også kaldes for "prostitueret", fordi hun støtter Sakineh Mohammadi-Ashtiani, en 43-årig mor til to, som er dømt til at blive stenet til døde.
"Bruni, sanger og umoralsk skuespiller, som havde held til at ødelægge Sarkozys familie og gifte sig med den franske præsident, og som siges at have en affære med en sanger, kalder dommen for uretfærdig", skriver avisen.
Også hjemmesiden www.inn.ir retter hårde personlige angreb på Bruni, som kaldes en "promiskuøs kvinde af italiensk oprindelse".
Bruni har vakt de iranske mediers vred ved at underskrive en appel om en frigivelse af Mohammadi-Ashtiani.
Kayhans direktør og chefredaktør udpeges direkte af Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Den konservative hjemmeside Asriran går dog i rette med de to hjemmesider og minder om, at "det er nødvendigt, at de iranske medier er høflige, da de gør krav på at varetage islamisk og iransk kultur".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde