Irans to mest prominente oppositionspolitikere, Mir Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi, er flygtet fra Teheran, oplyser det iranske nyhedsbureau, IRNA.
- To af de ledere, der har anstiftet til oprør, forlod Teheran med retning mod det nordlige Iran, efter at de erfarede, at folk i stigende grad er vrede og kræver dem straffet, hedder det.
Men en hjemmeside for oppositionen, Rahesabz, vil vide, at de to oppositionsledere er blevet pågrebet af revolutionsgarden i byen Kelar-Abad for angiveligt at beskytte dem mod folkets vrede.
Oplysningerne kommer, efter at flere hundredetusinde regeringstilhængere onsdag gik på gaden for at råbe slagord mod oppositionen.
En fremtrædende ayatollah, Ahmad Alamolhoda, sagde under en demonstration i Teheran, at Mousavi og Karroubi er "fjender af Gud" og dermed hjemfalden til dødsstraf.
Præsident Mahmoud Ahmadinejads regering sagde, at de to politikere tjener zionister og dermed er en trussel mod nationens sikkerhed.
Mousavi og Karroubi har siden præsidentvalget i sommer beskyldt regimet for valgsvindel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker