Iranske soldater har krydset grænsen til Irak og har taget opstilling ved et oliefelt, som Iran gør krav på, siger den irakiske viceindenrigsminister.
En højtstående militær officer i Irak siger, at de iranske soldater har "besat" oliefeltet, er kørt ind med pansrede køretøjer og har hejst det iranske flag på stedet. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Viceindenrigsminister Ahmed Ali al-Khafaji siger, at den iranske indtrængen er en af flere i denne uge.
Der var ikke umiddelbart nogen officielle kommentarer fra den iranske regering.
Khafaji understreger, at Irak ikke vil reagere militært. Han tilføjer, at regeringen vil komme med en diplomatisk reaktion.
- Vi afventer vore lederes ordrer, siger han.
Ifølge viceindenrigsministeren befinder det omstridte oliefelt sig 300 meter inde på den irakiske side af grænsen, men det bestrider Iran.
De to landes olieministerier har tidligere aftalt at finde en diplomatisk løsning på problemet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned