Irland stemmer om Lissabon-traktat

Klokken 07.00 lokal tid åbnede stemmelokalerne i Irland, hvor godt tre millioner vælgere har mulighed for at sige ja eller nej til Lissabon-traktaten, der afstikker rammerne for, hvordan EU skal styres i fremtiden.

Et flertal på 53,4 procent af vælgerne sagde nej til traktaten i juni 2008. Siden da har Irland fået en række tilføjelser, som premierminister Brian Cowen håber, er nok til, at et flertal denne gang siger ja.

Meningsmålinger tyder på et klart ja, men mange vælgere beslutter sig efter eget udsagn først, når de står i stemmelokalerne.

Valgstederne lukker klokken 23.00 dansk tid, og kort efter ventes en nogenlunde sikker prognose.

/ritzau/AFP

Stemmelokalerne åbnet i Irland, hvor vælgerne skal sige ja eller nej til Lissabon-traktaten.

Offentliggjort Sidst opdateret