Den irske centralbankchef, Patrick Honohan, forventer, at Irland kommer til at optage store milliardlån hos EU og IMF, Den Internationale Valutafond, for at komme igennem den økonomiske krise.
- Målet og forventningen hos dem (EU og IMF, red.) og for min egen del er, at forhandlingerne og diskussionerne fører til et lån, siger Patrick Honohan.
Irland har store økonomiske problemer med et enormt underskud på finansloven. Desuden er flere store banker så ilde stedt, at de er i fare for at bukke under.
Bankchefen forventer, at der bliver tale om "reelt" store beløb.
- Vi taler med sikkerhed om meget store lån. Hvor store ved jeg ikke med sikkerhed. Men vi taler om snesevis af milliarder euro, fortsætter han.
En gruppe eksperter fra EU og IMF indleder torsdag forhandlinger i Dublin om en lånepakke til Irlands kriseramte banksektor.
Hidtil har den irske regering været afvisende over for at modtage hjælp ude fra. Men økonomer venter ikke, at Irland på egen hånd kan klare sig gennem krisen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde