Irlands premierminister, Brian Cowen, bliver nu også sit lands udenrigsminister. Det sker efter, at den hidtidige udenrigsminister, Micheal Martin, er trådt tilbage.
Martin trådte tilbage efter, at han tirsdag aften ikke fik held til at vælte Cowen af posten som leder af det regerende Fianna Fail-parti.
Ved en tillidsafstemning, hvor Martin udfordrede Cowen, sikrede sidstnævnte sig tilstrækkelig opbakning til at fortsætte som partichef.
Cowen vil beklæde både premierminister- og udenrigsministerposten frem til parlamentsvalget i Irland, der ventes afholdt til marts.
- Præsidenten har efter råd fra mig i dag accepteret, at Micheal Martin træder tilbage som medlem af regeringen. Jeg har fra i dag selv overtaget udenrigsministeriet, meddelte Cowen parlamentet i Dublin onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde