Irsk ja viser værdi ved EU-solidaritet

Irlands ja til Lissabon-traktaten viser, at Europas forholdsregler over for den globale økonomiske krise har virket.

Det siger EU's kommissionsformand, José Manuel Barroso, efter det lørdag pegede på et klart ja ved folkeafstemningen i Irland om EU-traktaten.

Han henviser til, at Irland har modtaget økonomisk støtte fra EU for at bremse den økonomiske nedtur.

- Det viser værdien ved europæisk solidaritet, og jeg er virkelig glad for det resultat, vi modtager fra Irland, siger Barroso.

- Det viser den meget positive respons, som Europa giver i en økonomisk og finansiel krise.

/ritzau/

EU's kommissionsformand glæder sig over udfaldet af irsk folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

Offentliggjort Sidst opdateret