Fire uger før irerne igen skal stemme om EU's Lissabontraktat, viser en ny meningsmåling, at EU-tilhængerne på den grønne ø mister opbakning. På blot en måned er ja-siden skrumpet med otte procentpoint, så det nu er under halvdelen, der har bestemt sig for at stemme ja til traktaten.
Irlands udenrigsminister, Micheal Martin, indrømmer da også, at der venter en stor udfordring for de irske ja-partier op til folkeafstemningen.
- Jeg har aldrig haft nogen anden illusion, end at det vil være svært at sikre dette, men jeg tror, vi kan gøre det, siger Martin til den irske tv-station RTÉ.
Ifølge meningsmålingen i avisen Irish Times er ja-siden dog fortsat klart i front. 46 procent vil stemme ja til traktaten, mens 29 procent har bestemt sig for et nej til traktaten. Til gengæld er andelen af vælgere, som er i tvivl, vokset til 25 procent. Men den nye måling vækker bitre minder frem hos ja-siden, som ved den sidste traktatafstemning i juni sidste år måtte se flere måneders forspring i meningsmålingerne blive afløst af et klart "nej", da irerne gik til stemmeurnerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie