Den irske premierminister, Brian Cowen, vil tirsdag bede om, at parlamentet bliver opløst og samtidig udskrive valg, som sandsynligvis kan afholdes allerede i denne måned.
Det forventes, at premierministerens parti Fianna Fail mister magten, da store dele af befolkningen er meget utilfreds med, hvordan regeringen har håndtaget Irlands store økonomiske problemer.
Cowen skal gå til den irske præsident, Mary McAleese, for at opløse parlamentet. De fleste venter, at valget kommer den 25. februar.
Den brutale recession, der har ramt Irland, var i november skyld i, at landet måtte søge lån hos EU og Den Internationale Valutafond IMF til en værdi af 500 milliarder kroner, primært for at redde den dybt forgældede banksektor.
Cowens popularitet nåede bunden i november, da han blev tvunget til at acceptere EU's og IMF's sparekrav for at få hjælpepakken, som skal hjælpe Irland med at komme op af den økonomiske sump.
For lidt over en uge siden trak partiet De Grønne sig ud af regeringskoalitionen med Fianna Fail. Det har været med til at fremskynde valget, da landet nu regeres af en mindretalsregering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker