Irsk politi har anholdt to mænd, der angiveligt er løst tilknyttet den republikansk-katolske højrefløj i Nordirland, for at have fremstillet bomber ud af gasbeholdere.
- Mændene, som er henholdsvis i 30'erne og 50'erne, blev anholdt i kølvandet på ransagningen af et udhus i Mount Pleasant i Dundalk i amtet Louth, skriver politiet i en meddelelse.
Ifølge myndighederne havde mændene modificeret gasbeholderne, så de kunne indeholde sprængstof og været særdeles eksplosive. Fundet blev gjort i et område, der ligger tæt på grænsen til Nordirland.
- Politiet har forpurret, hvad der menes at være en kæmpe bombeangreb fra dissidenter, rapporterer den irske tv-station RTE.
Belfast-aftalen fra 1998 var første spadestik til fred mellem Nordirlands protestanter og katolikker, der har ligget i konflikt i store dele af det 20. århundrede.
Nordirlands protestanter går ind for, at Nordirland fortsat skal være en del af Storbritannien, mens de katolske grupper vil forenes med Irland. Den største af de katolske bevæbnede grupper, IRA, afvæbnede sig selv for fire år siden.
Langt de fleste paramilitære organisationer i Nordirland har i løbet af de seneste år droppet den væbnede kamp.
I 2007 blev der indført begrænset selvstyre i Nordirland med en historisk aftale mellem det katolske parti Sinn Fein og de protestantiske unionister.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde