De katolske præster i Irland, der har misbrugt børn seksuelt, skal retsforfølges, fastslår ærkebiskoppen af Dublin.
Ingen undskyldende ord vil nogensinde være nok til at rette op på den skade, der er forårsaget af skandalen, siger ærkebiskop Diarmuid Martin i sin julemesse. Det er for nylig blevet afsløret, at toneangivende skikkelser i Irlands katolske kirke har hemmeligholdt gejstlige personers misbrug af børn gennem mere end tre årtier.
Fornyelse af kirken må begynde med "ærligt og brutalt" at erkende, hvad der er sket i fortiden, siger ærkebispen.
- Fortiden må ikke forskønnes. Fornyelse må begynde med at påtage sig ansvaret for fortiden. Kriminel opførsel må efterforskes og retsforfølges, understreger ærkebiskop Martin.
To biskopper har allerede forladt den katolske kirke efter en sønderlemmende rapport sidste måned, som afslører, at kirkeledere ikke politianmeldte seksuelle forbrydelser mod børn før engang i 1990'erne.
Ifølge rapporten, som er udarbejdet af dommeren Yvonne Murphy, var den katolske kirke fast besluttet på at undgå at skade både sin anseelse og sin ejendom.
Der hviler stadig et pres på andre prælater og ældre kirkeledere for at forlade deres poster som følge af skandalen, der har rystet det katolske Irland.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde