IS-drab af gidsel får Kina til at varsle konsekvenser
Kinesisk mand er angiveligt blevet henrettet sammen med norsk gidsel i Syrien.
Kina vil søge hævn for Islamisk Stats drab på en kinesisk mand i Syrien, der angiveligt blev dræbt sammen med en norsk mand.
Det oplyser udenrigsministeriet i Beijing, efter at Islamisk Stat har offentliggjort billeder af to dræbte mænd, der angiveligt er de to gidsler.
Det kinesiske udenrigsministerium bekræfter samtidig for første gang identiteten på den kinesiske mand, som meldes dræbt.
Fan Jinghui blev "dræbt på brutal vis", hedder det i udmeldingen fra myndighederne.
Norge har ikke endeligt bekræftet, at det norske gidsel Ole Johan Grimsgaard-Ofstad er blevet dræbt, men statsminister Erna Solberg siger, at der ikke er megen grund til at betvivle ægtheden af påstanden.
Onsdag aften talte Solberg om "et koldblodigt mord", og hun siger også, at det ikke har været aktuelt at betale løsepenge.
- Det er et princip, som vi ikke kan fravige, lød det fra statsministeren.
Kina, der har forsøgt at befri Fan Jinghui ved en mislykket aktion, håber nu på bedre internationalt samarbejde.
- Den kinesiske regering fordømmer kraftigt den voldelige handling blottet for menneskelighed, og vi vil finde de skyldige kriminelle.
- Kina vil fortsat styrke antiterror-samarbejdet med det internationale samfund for at opretholde fred i verden, hedder det i meddelelsen.
De to mænd blev angiveligt taget til fange i Syrien i januar. Det blev dog først offentligt kendt, da IS i september skrev om tilfangetagelsen i magasinet Dabiq med krav om løsepenge.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker