IS dræber 27 i bagholdsangreb nord for Bagdad
Irakiske specialstyrker udfører stadig missioner mod lommer af Islamisk Stat-krigere i Irak. Foto: Scanpix/Haidar Hamdani/arkiv
Scanpix/Haidar Hamdani/arkiv
Forklædte IS-krigere i militæruniformer dræber medlemmer af shiamilits i bagholdsangreb i Irak.
Krigere fra Islamisk Stat har mandag dræbt 27 medlemmer af en regeringstro milits i et bagholdsangreb sydvest for byen Kirkuk i Irak.
Angrebet kommer over to måneder efter, at regeringen i Irak har erklæret sejr over Islamisk Stat (IS).
Oplysningerne om bagholdsangrebet stammer fra den paraply af shiamilitser, der kalder sig Folkets Mobiliseringsstyrke.
IS-krigerne var forklædt i militæruniformer og bemandede et falsk checkpoint.
En general i den irakiske hær, Yahya Rasool, kalder IS-krigerne for en skjult celle. Hæren forsøger at finde og udrydde cellen i området, siger han.
Også IS har taget skylden for angrebet gennem sit nyhedsbureau Amaq.
Angrebet fik en leder af en af de mest prominente shiamilitser til at kræve "hævn". Lederen, Hadi al-Amiri, talte ved en militær lufthavn i Bagdad, hvor ligene blev fløjet til.
Ved lufthavnen opfordrede al-Amiri irakiske sikkerhedsstyrker til at være årvågne.
- Krigen mod terrorisme er endnu ikke ovre, sagde han.
IS er officielt besejret i Irak, og al territorium er tilbage under kontrol af regeringstro-styrker. Men både amerikanske og irakiske officerer har udtalt frygt for fortsatte guerillalignende angreb.
Sidste måned angreb selvmordsbombere det centrale Bagdad i to angreb i træk. Angrebene kostede 38 mennesker livet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned