Et op imod 130.000 år gammelt isbjørnefossil fra Svalbard har givet forskerne svar på, hvornår isbjørnen og den brune bjørn skilte sig ud i to forskellige arter.
Det viser en dna-analyse af fossilets hjørnetand.
- Vores resultater bekræfter, at isbjørnen evolutionært set er yngre end den brune bjørn, siger Charlotte Lindqvist, der er professor ved universitetet i Buffalo i USA og tidligere har arbejdet ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
- Den udviklede sig fra at være brun bjørn for cirka 150.000 år siden og tilpassede sig meget hurtigt et liv på den arktiske drivis kort før den sidste mellemistid, siger Charlotte Lindqvist.
Hun er hovedforfatter til en artikel, der bliver offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences i denne uge.
- Der er kun fundet få fossiler af isbjørne. Så hvornår og hvordan, isbjørnen udviklede sig fra brun bjørn, har hidtil været usikkert, siger isbjørneekspert og professor Øystein Wiig ved Naturhistorisk Museum, der er medforfatter til artiklen.
Fossilet blev fundet på Svalbard i 2004 af den islandske geolog Olafur Ingólfsson.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet