36 personer er dræbt i et flystyrt ved den russiske by Jaroslavl, siger en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet Interfax.
Ifølge de foreløbige oplysninger var der i alt 37 mennesker om bord på flyet, skriver Interfax.
Der er forskellige meldinger om den sidste persons skæbne. En kilde i det russiske katastrofeministerium siger, at en person har overlevet styrtet, mens andre kilder siger, at en person er savnet.
Blandt passagererne var det russiske ishockeyhold Lokomotiv fra Jaroslavl, siger en kilde ved luftfartsvæsnet.
Holdet var på vej til Hvideruslands hovedstad, Minsk, for at spille kamp.
Flyet er af typen Yak-42, skriver Interfax. Det forulykkede og brød i brand, da det var ved at lette fra lufthavnen i Jaroslavl, der ligger 250 kilometer nordøst for hovedstaden Moskva.
Årsagen til ulykken er ikke umiddelbart klar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker