Ishockeysporten er efter alt at dømme blevet et par store profiler fattigere, efter at et russisk passagerfly onsdag morgen dansk tid styrtede ned i nærheden af byen Jaroslavl.
Om bord på flyet var nemlig hele ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl, der spiller i den bedste russiske række, KHL.
I truppen finder man navne som slovakken Pavol Demitra, der har spillet næsten 20 år i NHL-ligaen og som afsluttede sin landsholdskarriere ved forårets VM på hjemmebane, hvor han var kaptajn for Slovakiet.
Ved samme lejlighed vandt Tjekkiet bronze, og her var både backen Karel Rachunek og angriberen Jan Marek på holdet. Også disse to spillere var angiveligt med på det forulykkede fly.
En tredje tjekke, Josef Vasicek, har tidligere været holdkammerat med danske Frans Nielsen i NHL-klubben New York Islanders.
Blandt de øvrige spillere på Jaroslavl-holdet finder man svenske Stefan Liv, der både har vundet OL-guld og VM med Sverige, hviderusseren Ruslan Salei og letten Karlis Skrastins.
Det er endnu uklart, hvem der overlevede flystyrtet, og hvem der døde.
Mindst 44 personer omkom ved ulykken, der skete kort efter, at flyet var lettet fra den russiske by Jaroslavl.
En kilde tæt på situationen siger til Interfax, at der er var spillere fra Sverige, Polen, Ukraine, Tjekkiet, Tyskland, Hviderusland, Letland og andre lande med om bord på flyet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker