Iskold franskmand sætter ny verdensrekord
Franske Romain Vandendorpe slog lørdag den hidtidige verdensrekord i disciplinen "længst tid i fuldkropskontakt med is" med knap tre kvarter. Foto: François Lo Presti/Ritzau Scanpix
François Lo Presti/Ritzau Scanpix
34-årig trænede at udholde kulde i en dybfryser, i en jacuzzi med iskoldt vand og i sneen i de franske alper.
Franskmanden Romain Vandendorpe er nu indehaver af verdensrekorden for at sidde nedsænket i is i længst tid.
I to timer, 35 minutter og 43 sekunder sad han lørdag i et glasbur fyldt med isklumper, der dækkede hele hans krop, så kun hovedet stak op.
Den 34-årige sundhedsarbejder har forklaret, at han træner for at "overgå de menneskelige begrænsninger".
Det gør han med neuro-kognitive teknikker, som ifølge ham er baseret på "forestillingsevne og koncentration". Derved kommer han i en tilstand, der minder om at dagdrømme, har han forklaret.
Omkring et halvt hundrede mennesker overværede, at Vandendorpe satte den nye verdensrekord. Det foregik i byen Wattrelos i det nordlige Frankrig.
Rekordindehaverens forklaring på hans vej til succes er simpel:
- Hvis vi træner og giver alt, hvad vi har i os, kan vi udvikles og opnå resultater, der kan forbedre tingene, siger han.
Vandendorpe forklarer, at han træner ved at sidde i en iskold jacuzzi, i en dybfryser eller ved at lade sig begrave i sneen i de franske alper.
Formålet med det afkølende rekordforsøg var at skaffe penge til en fransk fond mod børnecancer.
Den nybagte rekordindehavers besked til børn, der lider af kræft, var:
- I skal altid bevare håbet.
Den hidtidige verdensrekord i denne nichesport var 1 time og 53 minutter.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker