Flere end 500 mennesker blev natten til søndag evakueret efter et vulkanudbrud i det sydlige Island.
- Vi mener ikke, at nogen er i fare, men vi evakuerer mellem 500 og 600 mennesker fra området, siger Sigurgeir Gudmundsson fra den islandske beredskabsstyrelse.
Vulkanen under gletsjeren Eyjafjallajøkull vågnede til live kort efter midnat, og beboerne i området blev evakueret af frygt for, at smeltevandet fra gletsjeren vil føre til oversvømmelser.
Aske er allerede begyndt at falde i Fljotshlid, og folk i området fortæller, at der stråler et klart lys ud fra gletsjeren, skriver den islandske statsradiofoni, RUV, på sin hjemmeside og opfordrer folk til at følge situationen nøje.
RUV skriver, at der i øjeblikket ikke er tegn på oversvømmelse, men at det ifølge eksperter kan ske når som helst.
Hovedvejen gennem området er blevet lukket, og tre fly fra Boston, Orlando og Seattle har fået besked på at vende om og flyve tilbage til USA.
Myndighederne ved ikke nøjagtigt, hvor udbruddet finder sted, men er ved at undersøge det. Sidste gang en vulkan kom i udbrud i området var helt tilbage i 1823.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde