Islændinge vil have regeringen til at tage flere syrere
Island ville først tage imod 50 syriske flygtninge, men Facebook-kampagne får regeringen til at genoverveje.
Islands regering vil nu kigge en ekstra gang på, hvor mange flygtninge landet kan tage imod, siger statsminister Sigmund David Gunnlaugson.
Det sker, efter at omkring 12.000 islændinge - svarende til fire procent af landets befolkning på 300.000 - har tilsluttet sig en Facebook-kampagne med krav om, at Island tager imod flere af de mennesker, der flygter fra krigen i Syrien.
Gunnlaugson vil nu få et udvalg bestående af blandt andet flere ministre til at se på, om det kan lade sig gøre. Han siger, at Island ikke vil lægge sig fast på at modtage et bestemt antal flygtninge.
Tidligere har regeringen sagt, at Island kan tage imod 50 syriske flygtninge i år.
På Facebook har nogle få islændinge tilbudt at åbne deres egne hjem for syrere, mens andre foreslår at indkvartere flygtninge i eksempelvis nedlagte militærbarakker. Andre igen tilbyder mad, tøj og hjælp til at blive integreret i det islandske samfund.
- Jeg tror, at folk har fået nok af at se døende mennesker i nyhedsindslag fra Middelhavet og flygtningelejre, og nu vil de gøre noget, siger den islandske forfatter og professor Bryndis Björgvinsdottir, der er initiativtager til kampagnen, til islandsk tv.
I de seneste fem år har Island taget imod 39 flygtninge, heraf 13 fra Syrien. Det samlede antal flygtninge, der er kommet til Island siden 1956, er 511 mennesker.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker