Med omkring 60 procent af stemmerne talt op synes det sikkert, at islændingene siger nej til den omdiskuterede Icesave-aftale.
Tallene viser, at 58,3 har stemt nej, mens 41,7 har stemt ja, skriver Islands radio, RUV, på sin hjemmeside.
Aftalen, der handler om tilbagebetaling af milliarder af kroner til Storbritannien og Holland oven på netbanken Icesaves kollaps i 2008, har i flere år skabt strid mellem landene. Og sagen har allerede formået at vælte én islandsk regering.
Ved den første folkeafstemning i marts sidste år sagde 93 procent af islændingene nej til vilkårene for at tilbagebetale de knap 30 milliarder kroner.
Det er sidenhen lykkedes den islandske regering at forhandle en bedre og billigere løsning på plads for vulkanøens folk.
Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, nægtede dog - ligesom han gjorde med den første aftale - at sætte sin underskrift på papiret, hvilket igen har sendt milliardgæld-aftalen i hænderne på den islandske befolkning.
Regeringen har længe advaret mod, at endnu et nej vil sende landets i forvejen skrøbelige økonomi ud i et nyt stormvejr.
Alligevel tyder det nu på, at islændingene har valgt at stikke en kæp i hjulet på regerings håb om at ende konflikten.
Også Islands optagelsesforhandlinger med EU kan være i fare for at lide et alvorligt knæk, hvis Icesave-aftalen bliver trukket yderligere i langdrag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde