Den tunesiske islamistleder Rached Ghannouchi vendte søndag hjem efter mere end 20 års eksil og blev mødt af jublende tilhængere i Karthago-lufthavnen i Tunis, hvor det kom til kaotiske scener
Rached Ghannouchi, som er leder af den tunesiske islamistiske bevægelse Ennahda kom fra London efter 22 år i udlandet. Hans tilbagevenden kommer kort efter landets autoritære styre er faldet.
Det er den 69-årige Ghannouchis hensigt at få opstillet kandidater fra hans bevægelse til kommende frie valg. Hans tilbagevendes kommer efter, at den nye regering, som blev indsat efter det tidligere regime under Zine El Abidine Ben Ali er faldet. Der er indført demokratiske rettigheder, udstrakt frihed til medierne, politiske fanger er blevet frigivet og forbudte partier er blevet tilladte.
Den islamistiske leder blev i sin tid idømt livsvarigt fængsel for at have drevet undergravende virksomhed mod landets styre, men dommen ventes ophævet.
Til et spørgsmål om, hvorvidt han ønsker sharia-lovgivning sagde Ghannouchi, at "alt dette har ikke nogen plads i Tunesien". Ghannouchi stiftede Ennahda i 1981 inspireret af Det Muslimske Broderskab i Egypten, men han siger, at bevægelsen i dag er tættere på det tyrkiske regeringsparti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP).
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde