Det moderate islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (PJD) har haft et kanonvalg i Marokko.
Det endelige resultat af fredagens parlamentsvalg er nu offentliggjort, og det giver partiet 107 af parlamentets 395 pladser, meddeler indenrigsministeriet i Rabat, Marokkos hovedstad.
- Dette er en klar sejr, men vi bliver nødt til at danne en alliance, som kan samarbejde, siger Abdelilah Benkirane, partiets leder, i en kommentar til resultatet.
I det afgående parlament havde partiet 47 mandater.
PJD er dermed det største parti i parlamentet, og partiet får derfor førsteretten til at forsøge at danne en regering.
Kong Mohammed VI har i kølvandet på Det Arabiske Forår foreslået forfatningsændringer i Marokko, og de blev godkendt ved en folkeafstemning i juli.
Ifølge den nye forfatning skal kongen nu bede det parti, der får flest mandater ved et valg, om at danne regering.
Tidligere kunne han plukke den person, han helst selv ville have som regeringschef, uanset hvor stor folkelig opbakning den pågældende havde.
- Vi venter, indtil kong Mohammed VI har nomineret en premierminister, inden vi indleder forhandlinger med andre politiske partier, siger Benkirane.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde