Islamisk Stat dræber flere med dobbelt bilbombeangreb i Aden
Islamisk Stat hævder at stå bag et dobbelt bilbombeangreb i den yemenitiske havneby Aden, hvor vidner og hospitalskilder beretter om mange ofre. (arkivfoto fra Aden) Foto: Reuters/Fawaz Salman/arkiv
Reuters/Fawaz Salman/arkiv
Fem personer er indtil videre meldt omkommet i bombeangreb i havneby i Yemen. IS har taget skylden.
Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag et dobbelt bilbombeangreb i den yemenitiske havneby Aden, hvor vidner og hospitalskilder lørdag aften beretter om mange ofre og mindst fem dræbte.
Angrebet ser ud til at være rettet mod en militærlejr, som benyttes af antiterrorstyrker i Aden.
Ansatte på hospitalet Jumhouriya fortæller, at de har modtaget fem dræbte og et antal sårede efter angrebet. Der er også civile blandt ofrene.
Via IS-nyhedsbureauet Amaq har den ekstremistiske gruppe meddelt, at den står bag bilbomberne.
Der blev hørt to eksplosioner, og en grå røgsky rejste sig over kvarteret, der er kendt som Gold Mohr. Eksplosionen smadrede flere biler foran militærlejren.
Beboere i Gold Mohr sagde, at bomberne var rettet mod et kontor, som tilhører oprørerne. Men det er siden blevet afvist af oprørerne, som har sagt, at bygningen ikke blev angrebet.
Det er det første bilbombeangreb i området, siden skudvekslinger og kampe brød ud imellem oprørerne i syd og præsident Abd-Rabbu Mansour Hadis styrker for en måned siden. De to parter kæmper om at kontrollere Aden.
Yemen har været hærget af borgerkrig siden 2015.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker