Islamisk Stat-leder meldes dræbt i Afghanistan
USA har sendt flere soldater til Afghanistan for at hjælpe afghanske styrker med at bekæmpe militante grupper som Taliban og ikke mindst Islamisk Stat, der forsøger at vinde terræn i landet. Foto: /ritzau/AP/Sgt. Justin Updegraff /arkiv
/ritzau/AP/Sgt. Justin Updegraff/arkiv
Drabet på Abu Sayed vil forhindre Islamisk Stat i at udbygge tilstedeværelsen i Afghanistan, siger Pentagon.
Lederen af Islamisk Stats gren i Afghanistan, Abu Sayed, blev dræbt i et angreb mod den militante bevægelses hovedkvarter i Kunar-provinsen tidligere på ugen.
Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon til nyhedsbureauet Reuters.
Drabet på Abu Sayed vil "på betydelig vis forstyrre terrorgruppens planer om at udbygge sin tilstedeværelse i Afghanistan", siger Pentagons talskvinde Dana White i en meddelelse.
Abu Sayed blev dræbt tirsdag, fremgår det af meddelelsen.
- Når du dræber en af deres ledere, så svækker du dem, siger forsvarsminister Jim Mattis til nyhedsbureauet AFP.
- Det er klart en sejr for os i vores bestræbelser på at svække dem. Det er den rigtige beslutning, siger han.
Også andre medlemmer af den afghanske gren af IS blev dræbt ved angrebet, oplyser Pentagons talskvinde.
Da den militante bevægelse første gang dukkede op i Afghanistan i 2015, indtog den store dele af provinserne Kunar og Nangarhar, der ligger tæt ved grænsen til Pakistan.
Men gruppens rolle i den afghanske konflikt er blevet overskygget af operationerne mod Taliban.
Afghanske og amerikanske styrker har dræbt Abu Sayeds to forgængere i henholdsvis juli 2016 og april i år, oplyser Pentagon ifølge nyhedsbureauet AFP.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned