Islamisk Stat meldes på tilbagetog ved Homs
Militante fra Islamisk Stat er på tilbagetog fra områder nord for den syriske by Homs, hvorfra de har søgt østpå efter at være blevet angrebet af rivaliserende islamistiske krigere, siger en overvågningsgruppe.
Islamisk Stat, der er udsprunget af al-Qaeda, har været på hastig fremrykning mange steder i Irak og Syrien - ofte uden at støde på nogen modstand. Derfor er et ethvert tegn på, at deres modstandere vinder terræn af betydning.
- Militsfolk fra Islamisk Stat trak sig tilbage fra deres hovedkvarter nord for Homs efter ordre fra deres leder, Abu Bakr al-Baghdadi, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, som har et netværk af forskellige kilder i området.
Islamisk Stat har opgivet området, der er overtaget af al-Nusra Fronten, som er al-Qaedas officielle fløj i Syrien.
Både al-Nusra Fronten og vestligt støttede oprørsgrupper har kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien, men de har mange gange tabt til gruppen, som har udråbt et islamisk kalifat i de områder, som er under deres kontrol.
Aktivister siger, at den syriske hær ofte undgår konfrontationer med Islamisk Stat, fordi terrorbevægelsen har svækket de rivaliserende grupper, der bekæmper Assads regime.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde