Islamisk Stat smadrer på ny kulturskatte fra oldtiden
I den seneste tid har Islamisk Stat smadret flere kulturskatte i Irak. Nu raserer gruppen oldtidsbyen Hetra.
Militante fra Islamisk Stat har ødelagt flere kulturskatte i den 2000 år gamle by Hetra i det nordlige Irak.
Det siger ministeriet for turisme og antikviteter i Bagdad.
Tidligere har der været forlydender om, at den islamistiske gruppe har kørt bulldozere gennem den assyriske by Nimrud, og i forvejen har gruppen ødelagt antikke og værdifulde kunstgenstande på et museum i byen Mosul.
En af den sunnimuslimske verdens mest indflydelsesrige institutioner, al-Azhar universitet i Kairo i Egypten, har tidligere lørdag i stærke vendinger fordømt den sunnimuslimske gruppes hærgen i den assyriske oldtidsby Nimrud i Irak.
I udtalelsen fra al-Azhar fremhæves det, at ødelæggelser af monumenter er forbudt under den islamiske sharia-lov.
Alle personer i lande, hvor IS og lignende bevægelser holder til, opfordres desuden til at gå sammen og hjælpe til med at udslette ekstremisterne. Dermed kan de arabiske og muslimske lande blive reddet fra IS's "ondskab", hedder det videre.
Fredag aften kommenterede udenrigsminister Martin Lidegaard (R) den seneste uges billeder og rapporter om, at Islamisk Stat er i gang med at smadre årtusindgamle statuer og andre kulturskatte i Irak.
- Det er rædselsfuldt at se på den hærgen, der foregår, som ikke har nogen som helst logik andet end ødelæggelse for ødelæggelsens egen skyld, sagde han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned