Islamisk Stat tager skyld for angreb i Kabuls lufthavn
Ambulancer kørte i pendulfart med sårede til hospitalerne fra Kabuls lufthavn, der torsdag blev ramt af et selvmordsangreb. Islamisk Stat hævder at stå bag. Foto: Reuters Tv/1tv/Reuters
Reuters Tv/1tv/Reuters
Islamisk Stat tager skylden for blodigt angreb ved Kabuls lufthavn, meddeler gruppen ifølge Reuters.
Islamisk Stat har taget skylden for det angreb, der torsdag har dræbt 12 amerikanske soldater og et stort antal civile afghanere ved lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Det oplyser den militante bevægelse via sit nyhedsbureau, Amaq, på beskedtjenesten Telegram.
12 amerikanske soldater er bekræftet dræbt i angrebet og 15 andre såret.
Dertil kommer et langt højere antal civile afghanere, der er blevet dræbt. Sundhedskilder i Kabul taler om mindst 60 dræbte afghanere.
En af eksplosionerne ramte ved en af indgangene til lufthavnen, den såkaldte Abbey-port.
Her har tusindvis af afghanere på det seneste været samlet i håb om at kunne komme med et fly ud af landet.
To selvmordsbombere, som formodes at være medlemmer af Islamisk Stat, var en del af menneskemængden.
Det oplyser lederen af USA's militære centralkommando, general Kenneth F. McKenzie, på et pressemøde torsdag aften dansk tid.
Da de nåede frem til porten, hvor amerikanske soldater tjekker de afghanere, der skal ind i lufthavnen, udløste de deres bomber.
Den amerikanske general understreger, at USA vil fuldføre evakueringerne på trods af angrebet.
Flere lande har stoppet evakueringerne af afghanere og statsborgere i løbet af onsdag og torsdag. Onsdag stoppede Danmark evakueringerne, mens Norge, Belgien, Holland, Polen, Ungarn og Canada torsdag indstillede deres evakueringer.
Tyskland meldte kort efter meldingen om den første eksplosion, at de har fuldført evakueringsindsatsen.
/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde