Islamisk Stat tager skylden for angreb på afghansk fængsel
En mand bærer en såret til hospitalet i Jalalabad i det østlige Afghanistan, efter at flere bomber søndag er eksploderet foran et fængsel i byen. Taliban nægter at have noget med det at gøre. Foto: Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Mindst tre personer er dræbt under konfrontation mellem militsfolk og politi i byen Jalalabad.
Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat siger, det var den, som søndag angreb et fængsel i byen Jalalabad i Afghanistan.
En bilbombe eksploderede foran fængslet i byen, og der blev efterfølgende meldt om hårde kampe mellem militsfolkene og afghansk politi.
Gerningsmændene indtog positioner nær fængslet, og der meldes om hårde kampe mellem militsfolk og det afghanske politi.
Mindst tre personer meldes dræbt, og over 20 personer er såret.
Islamisk Stat siger i en erklæring, der er udsendt af dets islamistiske nyhedsbureau Amaq, at gruppens militsfolk står bag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den første eksplosion var en meget stor bilbombe. Den blev fulgt af mindst to mindre bombebrag ifølge Reuters.
En talsmand for guvernøren i provinsen Nangarhar siger, at militsfolkene, efter at bilbomben eksploderede, gik til angreb på de lokale styrker.
- Et antal af dem forskansede sig på et marked nær fængslet og er i kamp med sikkerhedsstyrkerne, siger han.
- Kampene er stadig i gang, tilføjer han tidligt søndag aften dansk tid.
Det lykkedes adskillige fanger at slippe ud af fængslet under angrebet, men flere af dem er siden blevet pågrebet, siger talsmanden.
Taliban afviste tidligere at have noget at gøre med angrebet.
Det sker på den sidste dag i den muslimske højtid eid al-adha, hvor der for en sjælden gangs skyld har været en våbenhvile mellem Taliban og den afghanske regering.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde