Islamisk vrede mod Rusland vokser og øger risikoen for flere angreb

Der er en dyb vrede i radikale islamiske miljøer mod Rusland, og der er ikke noget, der tyder på, at den er aftagende.

Det er fredag to uger siden, at fire mænd fra Islamisk Stat (IS) skød omkring sig og stak ild til koncertstedet Crocus City Hall i Moskva, Ruslands hovedstad. 145 mennesker blev dræbt.

Eksperter og forskere, der følger yderligtgående muslimske grupper, advarer om, at der er en voksende islamisk vrede mod Rusland.

Nogle steder er vreden vokset siden massakren.

Vreden har fået næring igennem generationer.

Helt tilbage fra 1979, da Rusland angreb Afghanistan og blev der i ti blodige år. Siden har Rusland kæmpet mod muslimer i Tjetjenien, Syrien og Mali.

IS har taget skylden for angrebet i Moskva. Men Ruslands regering siger, at pilen peger på Ukraine.

Onsdag sagde Ruslands forsvarsministerium, at mange russere har meldt sig til tjeneste i krigen mod Ukraine efter attentatet.

100.000 har skrevet kontrakt siden nytår. 16.000 af dem siden massakren.

- De fleste siger, at hovedmotivet er at hævne ofrene for tragedien den 22. marts, skriver ministeriet på beskedtjenesten Telegram.

To uger før angrebet advarede USA ellers Rusland om risiko for et islamisk angreb.

Washington Post skrev tirsdag, at USA faktisk varslede Rusland om et angreb på netop Crocus City Hall. Men advarslen talte om angreb inden for et par dage.

Reuters skriver, at også Iran "dage inden angrebet" advarede om risiko for et stort IS-angreb et sted i Rusland.

Iran skal have fået oplysningerne ved afhøring af mistænkte.

I januar anholdt Iran 35 militante islamister, herunder en leder af Islamisk Stat Khorasan (IS-K).

IS-K har base i Afghanistan og har taget skylden for angrebet i Moskva.

Gruppen er ifølge analytikeren Laurence Bindner nærmest krænket over, at russerne giver andre skylden.

Bindner fra organisation JOS Project, der analyserer ekstremistiske grupper, siger til AFP, at IS kalder tvivl om gruppens medvirken for "konspirationsteorier".

Jerome Drevon, jihadist-ekspert i Crisis Group, siger, at "Rusland er et indlysende mål af historiske og aktuelle årsager".

Sovjetunionens invasion af Afghanistan og krigene i Tjetjenien vækker stadig vrede hos mange jihadister, siger han.

Ruslands hjælp til præsident Bashar al-Assad i Syrien mod jihadistiske oprørere har øget vreden. Det har russiske lejesoldaters kamp mod al-Qaeda og IS-styrker i Mali også.

Specielt efter Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 er Rusland kommet tættere på Iran, der hjælper Rusland med våben.

Det sunnimuslimske IS regner det shiamuslimske Iran for sin fjende.

- IS ser nu Rusland som en vogter af den shiamuslimske verden, siger Colin Clarke, leder af gruppen Soufan Center.

Han siger videre, at på IS' hadeliste står shiamuslimer over både Israel og USA.

Frederik Kagan fra tænketanken American Enterprise påpeger, at Ruslands tilsyneladende afslappede forhold til anti-islamiske holdninger i befolkningen puster til vreden hos mange muslimer.

De eksperter, som AFP har talt med, siger alle, at truslen om flere islamiske angreb mod Rusland vokser på grund af den store vrede.

Og Ruslands fokus på at bruge de fleste af sine sikkerhedskræfter i Ukraine kan yderligere opmuntre potentielle angribere.

Eksperterne har også noteret, at der blandt jihadist-sympatisører er vrede over optagelserne af anholdte fra Moskva-massakren.

Billeder viser mistænkte, som ser ud til at at have fået bank eller være blevet tortureret.

Laurence Bindner siger, at denne vrede kan bruges til at mobilisere "potentielle nye" rekrutter.

/ritzau/