Islamist knyttes til endnu et drabsforsøg i Frankrig
Amedy Coulibaly i en video Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Gerningsmanden til drabet på en politikvinde og fire gidsler i et supermarked står bag endnu et drabsforsøg.
Politiet i Frankrig mener, at den mand, der torsdag dræbte en politikvinde og er mistænkt for fredag at have dræbt fire gidsler i et jødisk supermarked, kan knyttes til endnu et drabsforsøg onsdag aften, skriver flere nyhedsbureauer.
I en kort erklæring oplyser anklagemyndigheden, at ballistiske undersøgelser viser, at patronhylstre fra nedskydningen af en motionsløber i Fontenay aux Roses knytter dem til den russiske Tokarev-pistol, der to dage senere blev brugt i det jødiske supermarked.
Den franske anklagemyndighed oplyser videre i erklæringen, at den 32-årige motionsløber ved episoden blev alvorligt såret af skud i en arm og i ryggen.
- Der er fundet fem patronhylstre på stedet, hedder det videre i anklagemyndighedens erklæring, som forklarer, at hylstrene matcher det våben, som Coulibaly efterlod sig i det jødiske supermarked.
Amedy Coulibaly blev dræbt, da fransk politi fredag stormede supermarkedet. Aktionen fandt sted få minutter efter, at sikkerhedsstyrker havde dræbt de to brødre Said og Cherif Kouachi, der onsdag stormede det satiriske magasin Charlie Hebdo og dræbte 12.
Politiets mistanke rettede sig mod Coulibaly, som bor i Fontenay aux Roses, for at være indblandet i attentatet mod motionsløberen, men blev så hovedmistænkt efter nedskydningen af en politikvinde i nærliggende Montrouge.
Den islamistiske vaneforbryder, der allerede har afsonet en dom for forsøg på fritagelse af en dømt jihadist fra et fængsel, menes også at have dræbt de fire gidsler under sin belejring af det jødiske supermarked.
På en video, der er lagt på internet søndag, påtager en mand, der navngiver Coulibaly, sig ansvaret for angrebet i Montrouge, som er foretaget i gruppen Islamisk Stats navn. Han siger, at han "koordinerede" sine handlinger med Kouachi-brødrene., skriver AFP.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker