Islamister angriber hotel i Somalias hovedstad
Somalias præsident, Hassan Mohamud, under FN's klimatopmøde i Egypten tidligere på måneden. Den militante islamistiske organisation al Shabaab forsøgte søndag at storme hans præsidentpalads i hovedstaden Mogadishu. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Al Shabaab siger, at målet var at angribe præsidentpaladset i Somalias hovedstad tæt på hotel.
Den radikale islamistiske organisation al Shabaab har taget skylden for et angreb søndag på et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu, der er tilholdssted for topfolk i landet.
Men al Shabaab siger, at målet var at angribe præsidentpaladset. Det ligger lige i nærheden.
- Vi blev rystet af en enorm eksplosion. Det blev fulgt af heftige skudvekslinger, siger Ahmed Abdullahi. Han bor tæt på gerningsstedet.
Angriberne stormede hotel Villa Rose. De brugte sprængstof og skydevåben, oplyser politiet.
Det er uklart, hvor mange angribere der er tale om.
Somaliske politifolk og soldater har besvaret angrebet. Det melder den nationale tv-station SNTV.
Nogle af de embedsfolk, der bor på hotellet, slap væk ved kravle ud ad vinduer.
Miljøminister Adaw Aw Hirsi skriver på Twitter, at han er i sikkerhed efter en "terroreksplosion, der var rettet mod mit hjem" på hotellet.
Somalias præsident, Hassan Mohamud, blev valgt tidligere i år. Han har iværksat en militær offensiv mod al Shabaab.
Den islamistiske organisation kontrollerer store del af landet. Al Shabaab har forbindelser til det militante netværk al-Qaeda.
Begge organisationer omtales over det meste af verden som terrorgrupper.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker