Islamister angriber marked i Nigeria

Øjenvidner fortæller, at formodede medlemmer af den yderliggående bevægelse Boko Haram belejrede markedspladsen i byen Maiduguri mandag aften.

Her kastede de sprængstoffer mod et fiskemarked som hævn, efter et fremtrædende medlem af Boko Haram blev anholdt i sidste uge.

Bevægelsen mener, at nogle af de handlende på fiskemarkedet har givet oplysninger til politiet, som så førte til anholdelsen af det fremtrædende medlem.

Hassan Mohammed, der er talsmand for regeringens særlige indsatsstyrke mod terrorisme, oplyser, at otte medlemmer af Boko Haram blev dræbt i skudveksling med sikkerhedsstyrkerne.

Tre handlende er såret og behandles på hospitalet, oplyser talsmanden.

/ritzau/dpa

Militante islamister i Nigeria mistænkes for at have dræbt op mod 30 mennesker under blodige kampe med regeringsstyrker på et marked i det nordøstlige Nigeria.

Offentliggjort Sidst opdateret