11 paramilitære politifolk er blevet dræbt ved et terrorangreb nær Algeriets grænse til Mali. Der er tale om det værste islamiske angreb i et år i den olierige stat.
Al-Qaeda i Det Islamiske Mahgreb har taget skylden for angrebet, siger en sikkerhedskilde i nabolandet Mali. Al-Qaeda i Det Islamiske Mahgreb er den nordafrikanske gren af Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda.
Dødstallet er endnu ikke blevet bekræftet af myndighederne i Algeriet, men avisen El Watan rapporterer på sin hjemmeside, at islamister havde angrebet politifolkene på den algeriske side af grænsen.
De blev angrebet, da de kørte i biler ved daggry nær Tinzaoutine ca. 2000 kilometer syd for hovedstaden Algier, skriver avisen.
Islamisterne ødelagde deres biler og tog politifolkenes våben med sig.
Sahara-regionen har i de seneste år oplevet en dramatisk stigning af smuglere og islamister. Flere udlændinge er blevet angrebet i området.
Sikkerhedsstyrkerne fra Algeriet, Mauretanien, Mali og Niger er gået sammen om at bekæmpe de tilsyneladende velorganiserede militante.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde