Islamister dræber 18 i nigeriansk landsby
Bevæbnede militante islamister har dræbt 18 mennesker i et angreb på en landsby i det nordøstlige Nigeria, oplyser lokale myndigheder.
Motivet til angrebet kendes endnu ikke - men det finder sted samme dag, som præsident Goodluck Jonathan erklærede, at nigerianske styrker vil blive i Mali, indtil konflikten der er løst.
Nigeria planlægger at sende 1200 soldater til Mali som led i en vestafrikansk styrke, der skal støtte Frankrig i kampen mod de militante oprørere, der har forbindelse til al-Qaeda.
- Vi kan ikke trække os ud, før vi har løst problemet, sagde præsidenten tirsdag under et besøg i Geneve.
De lokale myndigheder oplyser, at angrebet var rettet mod jægere i landsbyen Damboa, som sælger kød fra dyr som aber og grise, der er strengt forbudt for muslimer at spise.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker