Somalias fundamentalistiske islamiske milits truer med at hævne drabet på en af terrornetværket al-Qaedas øverste ledere i regionen.
Al-Qaeda-lederen Saleh Ali Saleh Nabhan blev dræbt af amerikanske specialstyrker om bord i helikoptere mandag.
Den 28-årige kenyanskfødte Nabhan mistænkes for at stå bag bombesprængningen af et hotel i Kenya i 2002, der kostede 15 mennesker livet.
Han mistænkes også for at stå bag et samtidigt, men fejlslagent raketangreb mod et israelsk fly ved lufthavnen i den kenyanske havneby Mombasa.
En højtstående somalisk regeringskilde siger, at Nabhan befandt sig i en bil sammen med andre udenlandske oprørere fra den islamiske al-Shabaab gruppe, da de blev angrebet nær landsbyen Roobow i Barawe-distriktet omkring 250 kilometer syd for Mogadishu. Ud over Nabhan blev fire andre oprørere også dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned