Islamistisk topleder er blevet anholdt i Egypten
Næstformanden for Egyptens islamistiske bevægelse, Det Muslimske Broderskab, er blevet anholdt. Det oplyser kilder i sikkerhedstjenesten over for det statslige nyhedsbureau Mena.
Khairat El-Shater, en velhavende forretningsmand og tidligere præsidentkandidat, anses for at være den politiske hovedstrateg i Det Muslimske Broderskab.
Myndighederne udstedte en arrestordre for El-Shater og hundredvis andre af bevægelsens medlemmer, efter militæret onsdag tvang Mohamed Mursi til at trække sig fra posten som præsident.
El-Shater blev anholdt i sin lejlighed i Kairo. Sikkerhedskilder siger, at han er bragt i forvaring på mistanke om tilskyndelse til vold.
Adskillige andre af bevægelsens topfigurer er blevet tilbageholdt i kølvandet af onsdagens begivenheder.
El-Shater blev diskvalificeret som bevægelsens kandidat til præsidentvalget sidste år på grund af en tidligere straffedom. I stedet for valgte den politiske del af Det Muslimske Broderskab, Friheds og Retfærdighedspartiet, at udpege Mohamed Mursi som dets kandidat.
Mursi blev tilbageholdt af militæret i timerne efter onsdagens kup og sat i husarrest.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde