Islands parlamentarikere har vedtaget en kontroversiel aftale om tilbagebetaling af milliarder af euro, som britiske og hollandske investorer har tabt i forbindelse med kollapset i banken Icesave.
Over fem milliarder dollar (omkring 26 milliarder kroner) skal over 15 år betales tilbage, hvormed der banes vej for mere international hjælp til landets kriseramte økonomi.
Ved en afstemning fredag stemte 34 af de 63 medlemmer af Altinget for aftalen, mens 15 gik imod og 14 afstod fra at stemme.
Ifølge den islandske centralbank vil aftalen koste 1,2 procent af bruttonationalproduktet over de næste 15 år, eller 90.000 danske kroner for hver eneste af vulkanøens 320.000 indbyggere.
Icesave var et online datterselskab af Landsbanki, som blev nationaliseret i oktober 2008, og Icesave havde på grund af løfter om særdeles høje renter tiltrukket over 320.000 britiske og hollandske sparere. Men de mistede deres opsparinger i forbindelse med det økonomiske sammenbrud i den islandske bobleøkonomi.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker