Island: Borgerlige regeringsforhandlinger er i gang
De to vindende centrumvenstre-partier i Island hviler ikke på laurbærrene.
Få timer efter, at det blev annonceret, at Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet blev vindere af lørdagens valg, har de nu indledt forhandlinger med henblik på en regeringsdannelse hurtigst muligt.
- Den bedste løsning vil være en to-parti koalition. Det vil være den stærkeste form for regering, der er i stand til at arbejde os ud af den økonomiske krise, siger lederen af det konservative Selvstændighedspartiet, Bjarni Benediktsson.
Han kalder det et "naturligt første valg", at de to vindende partier, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet, indgår en koalition.
Selvstændighedspartiet fik ved lørdagens valg 26,7 procent af stemmerne, mens det borgerlige parti, Fremskridtspartiet, fik en opbakning blandt vælgerne på 24,4 procent.
Den siddende regering, der består af et socialdemokratisk parti og det socialistiske miljøparti, fik et gedigent smæk af de islandske vælgere.
Socialdemokraterne blev barberet ned til en tredjedel og fik kun opbakning fra 12,9 procent af vælgerne.
Ved det seneste valg i 2009 fik de to partier en overbevisende sejr, og regeringens primære mål var at rette op på landets økonomiske krise.
En række upopulære sparetiltag og andre økonomiske kunstgreb har været gavnlig for den islandske økonomi, men det har ikke vundet gehør hos de islændinge, der har måttet trække det tunge læs for at komme på fode.
Arbejdsløsheden er faldet, og den er meget lavere end i eurozonen. Det skyldes til dels, at en masse islændinge uden job har forladt landet for at arbejde i Norge.
Krisehåndteringen har tæret på regeringen og regeringssamarbejdet, der ikke har været plaget af den store enighed.
Den islandske befolkning har desuden kritiseret regeringens håndtering af erstatningen i forbindelse med den islandske netbank Icesaves kollaps, hvor regeringen indvilligede i at betale til briter og hollændere.
I takt med at økonomien i Island igen er ved at komme på fode, er EU-modstanden vokset blandt islændingene.
lederen af det konservative Selvstændighedspartiet, Bjarni Benediktsson, har således tidligere sagt, at han vil stoppe Islands ansøgning om at blive en del af EU, hvis han bliver landets nye leder.
Og det ser altså nu ud til at blive en realitet efter lørdagens valgresultat.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde