Klokken 09.00 præcis åbnede valgstederne i Island, der lørdag gennemfører en folkeafstemning om den omstridte Icesave-lov. Den bestemmer vilkårene for Islands tilbagebetaling af et lån på 30 milliarder danske kroner til Storbritannien og Holland.
Omkring 240.000 stemmeberettigede islændinge har 13 timer til at give deres mening til kende, inden valgstederne lukker klokken 22.00 lokal tid. De seneste meningsmålinger viser, at 74 procent er imod loven.
Præsident Ólafur Ragnar Grímsson siger i avisen Morgunbladid, at han agter at stemme. Det finder mange helt rimeligt, da det var hans skyld, at nationen skal stemme om loven. Han nægtede nemlig at skrive den under, efter at den var vedtaget af parlamentet.
Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir har ikke tænkt sig at stemme, da hun finder folkeafstemningen meningsløs. Spørgsmålet om et ja eller et nej til Icesaveloven fra 30. december er overhalet af udviklingen.
I de seneste tre uger har en islandsk forhandlingsdelegation siddet i London med repræsentanter for den britiske og den hollandske regering for at finde en løsning på de omstridte tilbagebetalingsvilkår.
Finansminister Steingrímur J. Sigfússon sagde torsdag morgen, at man var meget tæt på en løsning, der var væsentlig mere gunstig for Island end den nuværende. Han vil derfor ligesom statsministeren heller ikke stemme.
Selv om afstemningen handler om vilkårene for tilbagebetalingen af cirka 30 millioner kroner, så er det forventede rungende nej en folkelig demonstration - ikke mod vilkårene, men tilbagebetalingen i det hele taget.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde