Island sænker alarmniveau ved vulkan
Islandske myndigheder reducerer igen alarmniveauet ved vulkan. Risikoen for aske i luften er faldet.
De islandske myndigheder nedgraderede søndag aften alarmniveauet ved Bardarbunga-vulkanen i det sydlige Island igen.
De lavaudbrud, der har været, har ikke produceret den frygtede aske, der kan forstyrre flytrafik, siger myndighederne.
Dermed er alarmniveauet nu skruet ned til orange.
Tidligere søndag blev det ellers hævet til det højeste af skalaens fem trin, nemlig rød.
Reuters skriver, at et rødt alarmniveau advarer om, at et udbrud af lava kan være på vej og måske nært forestående.
Alarmen skal varsle fly om faren for aske i luften.
Ifølge nyhedsbureauet dpa blev luftrummet imidlertid kun lukket op til omkring 1,8 kilometers højde, hvilket ikke påvirkede den kommercielle luftfart over området.
Alle landets lufthavne forblev også åbne, sagde talsmand for den civile forsvarsmyndighed, Eggert Mangusson, til dpa.
Fredag var der også et udbrud i en 600 meter lang sprække i en gletsjer, men det medførte ikke aske i luften.
Islands største vulkanske system, som er omkring 190 kilometer langt og op til 25 kilometer bredt, har været ramt af tusindvis af jordskælv over de sidste to uger.
I 2010 lukkede en askesky fra vulkanen Eyjafjellajokull i en anden del af landet en stor del af det europæiske luftrum i seks dage.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde