Et flertal i Islands parlament, Altinget, har besluttet, at regeringen kan gå i gang med at indlede forhandlinger om medlemskab af EU.
Et flertal i Islands parlament, Altinget, stemte torsdag ja til, at regeringen kan gå i gang med forhandlinger om medlemskab i EU.
Men afstemningen i Altinget blev noget af en gyser, og opløbet var tæt. 33 medlemmer stemte ja, mens 28 stemte imod. To medlemmer undlod at stemme.
Afstemningen kom efter hele tre dages til tider ophidset debat i parlamentet mellem modstandere og tilhængere.
Statsminister Johanna Sigurdardottir har under hele debatten ihærdigt talt for, at Island skal gå med i EU. Hun og hendes socialdemokratiske tilhængere er overbeviste om, at medlemskab af EU kan bidrage til, at Island kommer hurtigere ud af den alvorlige økonomiske krise.
Hvis EU og Island kan blive enige om betingelserne for et medlemskab, skal islændingene afgøre, om de vil med i EU ved en folkeafstemning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker