Holland og Storbritannien er tæt på at kunne få penge igen, som landene tabte på konkursen i islandske Landsbanki. Ifølge Islands finansminister, Gylfi Magnusson, er regeringen og Altinget tæt på en aftale om at betale penge til de to lande for Landsbankis kollaps.
Aftalen har været undervejs i flere uger, men den borgerlige islandske opposition har hidtil sagt nej. Betingelserne for at betale tilbage er alt for stramme, har argumentet været.
Regeringerne i Holland og Storbritannien besluttede at holde deres egne bankkunder skadesløse for investeringer i islandske banker, da banksektoren kollapsede.
Aftalen mellem regeringen og Altinget gør det muligt at betale et milliardbeløb i kompensation for de cirka 25 milliarder kroner, som forsvandt ud i den blå luft, de islandske banker gik omkuld.
Gylfi Magnusson siger, at en aftale kommer i stand i løbet af få dage.
Hvis islændingene ikke enes om en tilbagebetalingsaftale, går Island glip af milliardbeløb i hjælp fra IMF, Den Internationale Valutafond.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker