Islændingenes holdning til EU er blevet mere positiv i løbet af sommeren. Ifølge en undersøgelse, foretaget af avisen Fréttabladid, ønsker to ud af tre adspurgte at gennemføre forhandlingerne om medlemskab af EU.
Det går stik imod den undersøgelse, som opinions-målingsinstituttet MFR gennemførte i juni. Den undersøgelse konkluderede, at de fleste af de adspurgte ønskede at trække ansøgningen tilbage.
Fréttabladids undersøgelse viser, at 64,2 procent af de adspurgte ønsker at sende en EU-ansøgning for derefter at stemme om medlemskab i en folkeafstemning. 35,8 procent af de adspurgte oplyser, at ansøgningen bør trækkes tilbage.
I MFR-undersøgelsen, der blev gennemført fra 8.-10. juni, ville 57,6 procent af de adspurgte have, at regeringen trak ansøgningen om EU-medlemskab tilbage, mens 24,3 procent ønskede at gennemføre ansøgningsprocessen.
Grétar Thór Eythórsson, professor i statskundskab ved universitetet i Akureyri, siger, at udsvingene ikke kan forklares med nogen enkeltstående begivenhed. Alligevel finder han det alligevel bemærkelsesværdigt.
- Måske viser det, hvor bevægelig den offentlige holdning er, når det handler om EU-spørgsmål. Det kunne være et vink i stedet for en kovending, siger Grétar Thór Eythórsson til avisen og tilføjer:
- Eller også har folk indset, at der ikke er en mulighed for at bakke ud af forhandlingerne, når processen er begyndt, og at der ikke er nogen risiko forbundet ved at fortsætte med samtalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker