Det internationale kreditvurderingsbureau Moody's siger, at udsigterne for Islands økonomiske genrejsning er blevet vanskeliggjort af præsidentens veto mod den såkaldte Icesave-lov.
Loven er vedtaget af Altinget med et snævert flertal.
Den handler om, at Holland og Storbritannien i 2008, da Islands økonomi brød sammen, trådte til og betalte omkring 28 milliarder kroner i indlånsgaranti til 320.000 briter og hollændere, der pludselig mistede deres indeståender i den islandske netbank Icesave.
Selv om Moody's i modsætning til andre har valgt ikke at nedgradere Islands kreditværdighed, så siger Moody's Investors Service, at præsidentens beslutning "får usikre konsekvenser for kreditten og givetvis vil komplicere alle Islands kortsigtede planer for at komme ud af landets finansielle og økonomiske krise".
Beskeden fra Moody's kommer, efter at instituttet Finch tirsdag havde nedgraderet den islandske kreditværdighed, og onsdag gjorde Standard and Poor's det samme.
Standard and Poor's er bekymret for, at præsident Ólafur Ragnar Grímssons veto kan få konsekvenser for forbindelserne med Den Internationale Valutafond, IMF.
Hvis det gør, "så vil vi sænke vores vurderinger på Island med en til to trin inden for en måned", siger Standard and Poor's.
IMF siger, at beslutningen ikke vil påvirke valutafondets forbindelser med Island.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker