Islandsk Icesave-nej er ingen overraskelse

Det kommer overhovedet ikke som nogen overraskelse, at den islandske befolkning stritter imod at betale for deres lands bankkrise.

Det siger Birgir Hermannsson, lektor i samfundsvidenskab ved Bifrost Universitet i Reykjavik, oven på islændingenes nej til den såkaldte Icesave-lov.

- Jeg er ikke overrasket overhovedet. Det er et forfærdeligt spørgsmål at stille befolkningen. De føler mere eller mindre, at dem, der leder bankerne, er svindlere og kriminelle, så det er klart, de ikke vil betale gælden, siger Hermannsson.

- Det er et helt forståeligt argument. Det eneste problem er bare, at vores omkostninger ved at blive udelukket fra de internationale pengemarkeder kan blive meget højere end selve Icesave-delen, vurderer han.

Foreløbige optællinger viser, at næsten 60 procent af islændingene har stemt nej til aftalen, der handler om vilkårene for tilbagebetaling af en kæmpegæld til Storbritannien og Holland oven på netbanken Icesaves kollaps i 2008.

Det overrasker dog alligevel økonomiprofessor Thorolfur Matthiasson, at så mange har valgt at sætte kryds i nejboksen.

- Jeg troede ikke, der var så mange, der ville stemme imod. Men der er ingen overraskelse, at det bliver nej, siger han til Ritzau.

Det står klart, at så længe sagen forbliver uløst, har Island svært ved at optage lån i Den Internationale Valutafond (IMF).

Også på den korte bane vil det islandske nej få en indflydelse på befolkningens økonomi, vurderer økonomiprofessoren.

- Almindelige islændinge vil komme til at mærke, at der bliver mindre gunstige aftaler på arbejdsmarkedet, og at inflationen bliver højere, siger han.

Ifølge Birgir Hermannsson vil der dog ikke ske nogen dramatisk ændring i Islands økonomiske situation.

- Der er ikke noget dramatisk, der vil ske næste uge, men det vil forsinke vores opsving, siger han.

Efter alt at dømme vil den flerårige Icesave-konflikt nu ende for Efta-domstolen.

/ritzau/