Det massive udbrud i den islandske vulkan Eyjafjallajökull har udløst det første internationale flyveforbud. Dansk flyvning risikerer at blive ramt torsdag.
Myndighederne i Oslo har på grund af den store mængde lavaaske i luften lukket for flytrafikken i hele Nordnorge nord for Bodø.
I Islands hovedstad, Reykjavik, forlyder det samtidig, at flyveforbuddet vil blive udvidet kraftigt torsdag til også at omfatte store dele af Sverige, Finland og også til de nordvestlige regioner af Rusland. I sydlig retning risikerer dele af Storbritannien og Nordjylland at blive berørt.
Hos SAS siger man onsdag aften, at det ikke kan udelukkes, at lufttrafikken både indenrigs og udenrigs kan blive berørt torsdag.
Situationen følges nøje hos SAS. Vind og vejr bestemmer hvor galt, det bliver.
Asken kan lægge sig på flyenes vinger og kan desuden genere flyenes motorer.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker